DEN NUVÆRENDE FORVALTNINGSPRAKSIS I ØSTERSØEN OG KATTEGAT UDGØR EN TRUSSEL FOR ET LANGSIGTET BÆREDYGTIGT FISKERI

Ny rapport afslører den dårlige fiskeriforvaltnings skadelige følger: 80 % af kommercielt fangede arter mangler forvaltningsplaner


12 April 2012
Madrid
Contact:

Marta Madina ( mmadina@oceana.org )





I dag offentliggjorde Oceana en rapport om den dårlige fiskerforvaltning i Østersøen og Kattegat. Rapporten afdækker en række ubæredygtige fangstmetoder, både legale og illegale, som stadig eksisterer på trods af de nuværende bestræbelser på at opnå et vellykket og bæredygtigt fiskeri i regionen. Den internationale havmiljøorganisation, hævder, at mange af de nuværende foranstaltninger er utilstrækkelige til at sikre fiskeriet og havmiljøet på lang sigt. Faktisk mangler 80 % af de kommercielt fangede arter i Østersøen og Kattegat en grundliggende forvaltningsplan.

Det er irrationelt at ud af de mere end 50 arter, der fanges kommercielt i Østersøen og Kattegat, er kun 10 blevet givet videnskabelig rådgivning, og af disse er kun fem blevet forvaltet ved hjælp af samlede tilladte fangstmængder (TAC’er), udtaler Xavier Pastor, administrerende direktør for Oceana Europa. Desuden er den videnskabelige rådgivning stædigt blevet ignoreret. Eksempelvis er TAC’en for laks, hvilket er en truet art der er i tilbagegang, blevet sat dobbelt så højt end anbefalet.”

Østersølandende er forpligtet til en række tiltag for at genoprette tilstanden af havet, herunder at opnå maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) niveau for alle bestande i 2015 – det vil sige, den mængde der kan opfanges af en art, for en ubegrænset periode, uden at bestanden falder. Et andet tilsagn forpligter dem til at nå god miljøtilstand (GES) af alle marine miljøer i 2020.

“Med de aktuelle foranstaltninger, er det højst usandsynligt at landende omkring Østersøen kan nå disse ambitiøse mål indenfor den aftalte tidsfrist” siger havbiolog Hanna Paulomäki, projektleder for Oceana’s Østersøprojekt. “Først må vi til at kende status for de kommercielt udnyttede fiskebestande og have forvaltning af alle disse arter. En økosystembaseret fiskeriforvaltning bør gennemføres med anvendelse af forsigtighedsprincippet, når man står over for manglende information.”

Blandt mange problemområder er illegalt, ureguleret og urapporteret (IUU) fiskeri, som stadig er et problem i især lakse- og havørredfiskeri i Østersøen, og torskefiskeri i Kattegat. Selvom IUU fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen er faldet i de seneste år, på grund af øget indsats i overvågning, kontrol og tilsyn, er problembet der stadig, og procentdelen af urapporterede fangster er forsat meget høj i vise fiskerier.

Oceana foreslår en række anbefalinger til at forbedre forvaltningen i Østersøen, herunder:

  • Strengere overvågning, kontrol og tilsyn i alle landene omkring Østersøen;
  • Forbedret selektivitet hos fiskeredskaber og ophør af destruktive fangstmetoder, såsom bundtrawling, for at forhindre både skadelige virkninger på havbunden såvel som bifangst og udsmid;
  • Medtage fangster af rekreative fiskeri, der i øjeblikket oftest ikke er forvaltet og ikke inkluderet i kvoterne, i forvaltningsplaner og indberetningskrav;
  • Indføre strengere fiskeriforvaltning foranstaltninger både indenfor og udenfor beskyttede havområder, for at sikre, ikke kun fiskeribestandene, men hele Østersøens økosystem, fiskerierhvervet, fiskersamfundet og fiskerne.

I denne henseende spiller reformen af den fælles fiskeripolitik en central rolle i at definere økologisk bæredygtighed som det primære mål for EU's fiskeripolitik. Bæredygtigheden af de sociale og økonomiske aspekter af fiskeriet kan kun fås ved at opnå økologisk bæredygtighed.

Rapporten er finansieret med bidrag fra Arcadia, Zennström Philanthropies og Roberson Foundation.

Rapport: Fisheries Management in the Baltic Sea