Beskyttede havområder

Beskyttede havområder er en effektiv måde at beskytte livet i havene mod overfiskeri og skadelige fiskerimetoder. Men det kræver en effektiv forvaltning. Desværre er forholdene for naturen i de beskyttede områder i Østersøen meget ringe. Fiskere må for eksempel gerne fiske med trawl, der ødelægger havbunden og skaber meget bifangst. Under Biodiversitetskonventionen besluttede FN i 1992 at beskytte 10 % af havene i 2012. Derfor har EU oprettet beskyttede områder på land og i vand kaldet Natura 2000- områder. På nuværende tidspunkt er 7,9 % af Østersøen en del af Natura 2000. Udover Natura 2000 er der også områder, som er beskyttet af Helsingforskonventionen, kendt som Helcom. Tilsammen udgør Helcom og Natura 2000-områderne kun 11,6 procent af Østersøen.
Det vil sige, at mange af områderne i praksis er helt uden beskyttelse. Kun 13 procent af Østersøens beskyttede områder har en forvaltningsplan. Reelt er altså under 2 procent af det samlede areal af Østersøen beskyttet. I de såkaldt beskyttede områder er bundtrawling, fiskeri med store bifangstrater og andre ikke bæredygtige aktiviteter stadigt almindeligt og tilladt.



